Denne side samler og formidler generel viden om indeklima og skimmelsvamp. Indholdet kan ikke erstatte professionel vurdering, juridisk rådgivning eller lægefaglig rådgivning.

DNA-test for skimmelsvamp

DNA-baserede tests som ERMI og qPCR kan identificere specifikke skimmelsvampearter i støv fra en bolig. Metoden er præcis, men resultaterne afspejler typisk historisk forekomst frem for det aktuelle niveau.

Laboratoriemikroskop til analyse og påvisning af skimmelsvamp via DNA-test

Hvad er en DNA-test?

En DNA-test til skimmelsvamp analyserer en støvprøve for genetisk materiale fra skimmelsvampe. De mest udbredte metoder er:

  • ERMI (Environmental Relative Moldiness Index): En standardiseret metode, der analyserer en støvprøve for en række kendte skimmelsvampespecies og beregner en samlet score
  • qPCR (kvantitativ PCR): En metode, der kan kvantificere mængden af DNA fra specifikke skimmelsvampearter i prøven

Begge metoder kræver laboratorieanalyse og er typisk mere præcise end visuel analyse eller dyrkning af kulturer.

Procedure

For at få et repræsentativt resultat af en DNA-test er der typisk krav til prøvetagningen:

  • Støvet bør have ligget i mindst 3 uger, så det repræsenterer en periode og ikke blot det seneste støv
  • Støv opsamles med en specifik metode – typisk på filter eller via støvsuger med samlepose
  • Prøven sendes til et godkendt laboratorium

Svartid

DNA-tests har typisk kortere analysetid end traditionel kulturbaseret analyse. Svartid er ofte 6–8 arbejdstimer efter modtagelse i laboratoriet, men den samlede tid fra prøvetagning til svar kan variere.

Hvad kan DNA-testen vise?

DNA-testen kan give information om:

  • Hvilke skimmelsvampearter der er til stede i støvet
  • Mængden af DNA fra de enkelte arter
  • Om bestemte skimmelsvampe, der typisk associeres med bygningsrelateret vækst, er til stede

Begrænsninger

DNA-testen har vigtige begrænsninger:

  • Resultatet afspejler historisk forekomst i støvet – ikke nødvendigvis det aktuelle niveau
  • Skimmelsvamp, der fandtes i boligen og siden er fjernet, kan stadig give positivt resultat
  • Testen kan ikke stedfæste kilden til skimmelsvampen
  • Resultater kræver fagkyndig tolkning

Hvornår er DNA-test relevant?

DNA-test kan typisk være relevant:

  • Ved mistanke om specifikke skimmelsvampearter, eksempelvis efter fund i bygningsdele
  • Som led i en samlet udredning, der inkluderer andre testmetoder
  • Når præcis artsbestemmelse er vigtig, eksempelvis ved helbredsmæssig udredning
  • Som dokumentation i forbindelse med større sager

Kilder

Sidst opdateret: 2026-02-21