Opvarmning og fugt

Sammenhæng mellem temperatur og fugt

Varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft. Når varm, fugtig luft kommer i kontakt med en kold overflade, afkøles luften, og overskydende vanddamp kondenserer som vanddråber på overfladen. Det er samme princip som dug på et koldt glas på en varm dag.

I en bolig sker dette typisk på ydervægge, i hjørner og bag møbler, der er placeret mod kolde vægge. Disse steder er særligt udsatte for kondensation, fordi de ikke modtager tilstrækkelig varme til at holde overfladetemperaturen over dugpunktet – den temperatur, ved hvilken kondensation opstår.

Ved at hæve temperaturen i boligen hæves også overfladetemperaturen på vægge og gulve, hvilket reducerer risikoen for kondensation og dermed skimmelvækst.

Anbefalinger om minimumstemperatur

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at temperaturen i alle beboede rum holdes på minimum 18 °C. For stuer og opholdsrum er den anbefalede temperatur typisk 20–22 °C. Soveværelset kan med fordel holdes lidt køligere – typisk 16–18 °C – men det er vigtigt, at temperaturen ikke falder så lavt, at kondensation opstår på kolde overflader.

Rum, der sjældent bruges, kan have lavere temperaturer, men det er generelt en god idé at holde alle rum mindst 15–16 °C for at undgå, at de kolde overflader tiltrækker kondensation. Særligt soveværelser og gæsteværelser bør kontrolleres, da de ofte holdes kolde af energibesparelseshensyn.

I lejeboliger har udlejer pligt til at sikre tilstrækkelig opvarmning i henhold til lejelovgivningen. Kontakt Huslejenævnet eller en advokat for rådgivning om konkrete rettigheder.

Kolde overflader og kondens

Kuldebroer er steder i bygningskonstruktionen, hvor varmetabet er større end i den omgivende konstruktion. Det kan eksempelvis være vindueskanter, betonsøjler, murstensskifter eller steder, hvor der er brugt materialer med dårlig isolering.

På disse steder er overfladetemperaturen lavere end på de omgivende flader, og kondensation kan opstå, selv om den generelle rumtemperatur er tilstrækkelig. Typiske problematiske steder inkluderer:

• Hjørner, hvor to ydervægge mødes (dobbeltkuldebro)
• Partier bag store møbler tæt på ydervægge
• Under vindueskarme og langs gulvlister mod ydervægge
• Rundt om vindues- og dørramme
• Lofthjørner i rum på øverste etage med dårlig loftsisolering

Har man mistanke om kuldebroer, kan en varmekamera-undersøgelse gennemført af en fagperson afsløre, hvor de befinder sig.

Hygrometer – et nyttigt redskab

Et hygrometer er et simpelt instrument, der måler den relative luftfugtighed i et rum. Det kan typisk købes i byggemarked eller elektronikbutik til en overkommelig pris.

Den relative luftfugtighed i boligen bør typisk holdes under 60 % for at reducere risikoen for skimmelvækst. Over 70 % er der ifølge Sundhedsstyrelsen og BUILD markant øget risiko for, at skimmel kan begynde at vokse på overflader i boligen.

Det kan være en god idé at placere et hygrometer i de rum, der er mest udsatte for fugt – typisk badeværelset, soveværelset og køkkenet – og følge aflæsningerne over tid. Opleves vedvarende høje målinger, kan der være brug for øget ventilation eller varme.

Radiator og gulvvarme

Radiatorer er placeret under vinduer af en god grund: De skaber en varm luftstrøm, der stiger op langs den kolde vinduesflade og forhindrer kondensation. Hvis radiatorer dækkes af lange gardiner, møbler eller paneler, reduceres denne effekt markant.

Det kan generelt være en god idé at:

• Holde radiatorer fri for møbler, der blokerer varmestrømmen
• Undgå at hænge tøj til tørre på eller direkte bag radiatorer
• Undgå gardiner, der hænger ned over radiatorer og blokerer cirkulationen
• Sikre, at radiatorventiler fungerer korrekt og ikke er defekte

Gulvvarme er generelt gunstig for indeklimaet, da den opvarmer overflader jævnt og reducerer kolde gulvoverflader. Dog er det vigtigt at sikre, at tæpper og gulvdækning ikke hindrer varmeoverførslen fra gulvvarmen.

Særlige rum: kælder og badeværelse

Kældre er særligt udsatte for fugtproblemer, da de er omgivet af jord og ofte har begrænset naturlig ventilation og opvarmning. Kældervægge og -gulve kan have lav overfladetemperatur, der fremmer kondensation og fugtindtrengning fra jorden.

I kældre kan det være en god idé at sikre tilstrækkelig opvarmning og ventilation, undgå opbevaring af fugtfølsomme materialer direkte på gulvet, og regelmæssigt kontrollere for tegn på fugt og skimmel.

Badeværelset er det rum i boligen, der producerer mest fugt. En kombination af tilstrækkelig opvarmning (minimum 20–22 °C) og effektiv udsugning er nøglen til at holde badeværelset skimmelfrit. Det kan desuden være en god idé at tørre vandstænk og kondens af fliser og spejle efter bad.